Om os
Om Vinther Consulting
Vi leder AI-transformationer i organisationer med høje krav til governance og compliance. Firmaet blev stiftet i 2007 af Martin Nymann Vinther, som leder alle opgaver, og holdet sættes efter opgaven.
Stifter og transformationsleder
Martin Nymann Vinther
Martin startede som elektronikingeniør i Flyvevåbnet, hvor han udviklede og vedligeholdt luftovervågningssystemer. Hos Maersk Data var han blandt de første til at tage XML og webservices i brug i den offentlige sektor i Danmark, og han blev projekt- og programleder, til sidst for et selvbetjeningsprojekt på maersksealand.dk med 50 medarbejdere på fuld tid.
Så fulgte programkontoret på et stort Basel II-program i en nordisk bank for PA Consulting og ledelsen af afdelingen af projektledere i Valtech. I 2007 startede han Vinther Consulting og var de første seks år ekstern programleder i en stor dansk bank.
Derefter handlede det om at ændre, hvordan store organisationer arbejder. Martin var ekstern leder af transformationerne i AP Pension og ATP, ledte transformationen i Digitaliseringsstyrelsen og var coach i SDC og Oticon. Undervejs var han med til at stifte konsulenthuset Ugilic, der voksede til tyve konsulenter, og uddannelsesvirksomheden Agile Akademiet.
Siden august 2025 har han arbejdet med AI-transformation i Akademikernes A-kasse. Han er stadig ingeniør nok til at bygge selv med de værktøjer, han anbefaler.
Jeg har set nok forandringer gå i stå til at vide, at det sjældent er teknikken. Det er beslutninger, som ingen træffer, ejerskab, som ingen tager, og en organisation, der ikke er gjort klar til at arbejde anderledes. Jeg sælger ikke software, så jeg kan sige det, som det er.
Forløbet
Fra ingeniør til AI i drift
-
1994
Flyvevåbnet
Elektronikingeniør. Udvikling og vedligeholdelse af luftovervågningssystemer.
-
2000
Maersk Data
Udvikler og arkitekt, siden projekt- og programleder, til sidst for 50 medarbejdere på maersksealand.dk.
-
2005
PA Consulting og Valtech
Programkontoret på et stort Basel II-program i en nordisk bank og ledelse af en afdeling af projektledere.
-
2007
Vinther Consulting
Eget firma. Program- og projektledelse, blandt andet seks år som ekstern programleder i en stor dansk bank.
-
2013
Store transformationer
Oticon, ATP, Digitaliseringsstyrelsen, SDC og AP Pension.
-
2025
AI-transformation
Akademikernes A-kasse går fra spredt brug af AI til vedtagne rammer, bred AI-kompetence og en intern AI-platform.
-
2027
Fra AI-pilot til drift
AI-transformationsleder på kundens side, alene eller med et hold.
Fortæl os, hvor jeres AI sidder fast.
En halv time er som regel nok til at finde ud af, om vi kan hjælpe. Kan vi ikke, siger vi det. Vi kan starte nye opgaver fra januar 2027.